Til september viser SMK (Statens Museum for Kunst) en udstilling med syv danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien. Med afsæt i deres flerkulturelle baggrund skaber de værker om krig, migration, tilhørsforhold og asylpolitik. Krigene i det tidligere Jugoslavien sendte i 1990’erne over en halv million mennesker på flugt, primært fra Bosnien og Hercegovina. I år er det 30 år siden, at 20.000 af dem kom til Danmark som led i den, på det tidspunkt, mest udfordrende flygtningesituation i Europa siden anden verdenskrig.
Mange af disse flygtninge valgte at blive i Danmark, og den danske kunstscene er i dag præget af flere markante kunstnere fra det tidligere Jugoslavien. Kunstnere, som er uddannet fra de danske kunstakademier, men som ofte bevæger sig ud over en dansk kontekst med temaer som krig, migration, tilhørsforhold og asylpolitik – behandlet på både et politisk og et personligt plan.
Meningsfulde forbindelser
Tijana Mišković, der er en af kuratorerne bag udstillingen siger: “I en tid præget af landflygtighed er det vigtigt at sætte fokus på de forbindelser, der opstår mellem forskellige kulturer, historier og geografiske områder. Kunst kan skabe meningsfulde forbindelser på tværs af den kløft, som migrationen har skabt, og kan på den måde være med til at bane vejen for et mere transkulturelt verdenssyn,”. Hun arbejder lige nu selv med hvordan kunst kan bidrage til at udvide forståelsen af tilhørsforhold og national identitet, hun kom selv til Danmark med sin familie på flugt fra Balkan i 1992.
Fjerne grænser
Udstillingen er præget af en meget konceptuel tilgang, noget der kræver lidt ekstra af beskueren. En stor videoprojektion af Nermin Duraković viser et landskab set fra luften, som man først tror er en skibakke om sommeren. Det viser sig at være den geografiske afmærkning af grænsen mellem Bosnien Hercegovina og Kroatien. Bag flyveturen hen over skovene ligger også en påmindelse om den fortsatte strøm af flygtninge der kommer fra andre dele af verden end det aktuelle Ukraine. Netop denne grænse hvor spændingerne var store for tredive år siden, er idag den sidste forhindring for de mange flygtninge der idag vil ind i EU. Den stort anlagt projektion møde en lige når man er kommet ned fra forhallen og mange finder desværre ikke ud af hvad den handler om inden de går videre ud i vandrehallen.
Budskab i æstetiske form
Der er værker der taler mere ind i en almen æstetik, men stadigvæk med et vigtigt budskab om flygtninge og rodløshed. Et fint eksempel på dette er Amel Ibrahimovic´ “Coffins” der er træstykker klæbet op på en sort bund. Først ser man de abstrakte former og så går det op for beskueren at titlen er alvorligt ment. På samme måde som Ana Pavlovic´ “Paper Teater, der med sit “Ei blot til lyst” giver den dejlige skov et tvist. Den sorgløse leg I dyrehaven får et uhyggeligt modstykke når den ukendte skov pludselig bliver noget man skal kæmpe sig igennem for at overleve.
Vigtige pointer
Af andre værker kan nævnes et monumentalt værk af Ismar Čirkinagić’ bestående af seks meter høje sejl syet sammen af tøj indsamlet i 15 konfliktramte lande Suada Demirović’ hæklede verdenskort, som hun har skabt med sin mor, og som viser familiens migrationshistorie; Alen Aligrudić’ fotografiske værker præsenteret i form af postkort fra et land, der ikke findes mere, og Vladimir Tomić’ videoværk Flotel Europa, hvor kunstneren, primært gennem hjemmevideo-optagelser, formidler personlig og kollektiv erindring om livet på det skib, som i starten af 1990’erne fungerede som midlertidigt flygtningecenter midt i København. Når man har nydt Matisse udstillingen i den store sal, er der her noget helt andet at se på. En gruppe kunstnere med en fælles fortid lægger deres fortælling frem og får os til at forstå hvor lang og kompliceret en proces det er at skifte land og skabe sig en ny identitet der hvor man ender.
Forbindelser – danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien
SMK