En anderledes udstilling med afsæt i fotografi af Christine Clemmensen i Møstings Hus
Hvis man forventer at se en traditionel fotoudstilling i Møstings Hus, så bliver man skuffet. Nok er Christine Clemmensen uddannet på en fotoskole i London, men det der interesserer hende er det komplekse forhold mellem fotografi, rum og materiale. Hun tager ikke fotografier; hun skaber dem på en måde, der udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad fotografiet indebærer.
Skumgummi og foto
På udstillingen bliver mange konventioner brudt – hvad er en ramme? Hvilke materialer kan man udtrykke sig i? Til hvilken kategori hører disse billeder/fotografier? Efter en periode hvor det rene maleri og fotografier i flot passepartout har haft en revival, kommer der her et kunstnerisk udtryk i skumgummi, glas, metal omkring polaroider. Der er noget konceptuelt over udstillingen, noget gennemtænkt der gør udstillingen meget hel og en god oplevelse.
En del af rummet
Clemmensen lader sine billeder gå ud over rammerne på flere måder. Nogle af rammerne er lavet af bemalet ståltrådsgitter, nogle steder er gitteret skåret op så rammen får nogle spiraler der rækker ud i rummet. Det kan virke lidt krukket, men pointerer at billedet ikke stopper ved rammen. Billedet bliver en del af det omgivende rum. Andre steder har hun med samme intention leget med at sætte små træstykker på rammens træ. I de billeder hvor hun har overført fotografiske motiver til stumper af marmor glider de skrå kanter naturligt over i den væg marmorstumpen hænger på. Det ses bl.a. i billedet “Eyed sunrise”.
Opløste rammer
Et billede som “Handed to eyes” er på afstand flot i farver og komposition, først lidt tættere på ser man at det er farvet glas og polaroid. Det lille indklæbede polaroid med sin hvide ramme fungerer i denne collage fint. Det taler med de rene farveflader det er omgivet af og omvendt. I en gruppe af udstillingens værker er der bygget forskellige billedelementer op omkring et centreret polaroid. Der bliver eksperimenteret med folier, glas og papirrester og billedernes udtryk peger i alle retninger. Derfor skal de nok mere betragtes som en helhed fremfor enkelte værker.
Fotografi og nærvær
Billederne på udstillingen indgår i et fint samspil med rummene og Christine Clemmesen siger selv: “Grundlæggende er jeg optaget af, om fotografiet kan omsættes til nærvær. Ved at printe på fx marmor, håber jeg, der opstår en opmærksomhed omkring billedets form og afgrænsning, og hvordan det går i spil med billedets motiv. Værkerne bliver meget fysiske og objektagtige pga. mine rammer og de materialer, jeg printer på, men også ved den skulpturelle situation i selve billedet og inde i rammen.”
Fotografi og rum
Udstillingen rejser spørgsmål om, hvorvidt værkerne er baseret på fotografier eller objekter – eller muligvis begge dele på én gang. Denne mangfoldighed af betydninger leder os til at reflektere over, hvordan billeder bliver konstrueret. Ved at printe på fx marmor, håber Christine Clemmensen at der opstår en opmærksomhed omkring billedets form og afgrænsning, og hvordan det går i spil med billedets motiv, dette må i høj grad siges at være lykkedes.
Møstings Hus
Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg