Endelig en stor udstilling med Chaïm Soutine i Danmark, Louisiana viser ikke mindre end 64 malerier
Efter Soutine havde levet i Paris i mange år uden nogen havde taget notits af hans person eller særegne kunst, oplevede han som 30årig pludselig berømmelse og anderkendelse. Han var ankommet til byen fra Minsk 10 år tidligere, i 1913, og havde hutlet sig igennem årene som kunstner. Det havde været svært at skaffe mad på bordet, så alt spiseligt fik en speciel betydning for ham. Man kan se det i et af udstillingens første billeder “Stilleben med sild”. Her er en tallerken med tre sild af den helt tynde slags, skildret i et enkelt og udtryksfuldt billede. Selv maleriets to gafler er udtryksfulde og ligger klar til at pille den minimale mængde kød af benene.
Kokken, kvinden og piccoloen
Mange af hans portrætter og figurer er ikke navngivne personer, nok fordi han havde transponeret personerne over i hans egen verden, hvor mennesker ofte fremstilles ganske groteske og langt væk fra ´det sete. Forvredne kroppe og ansigter er der mange af på udstillingen, de er nok alle malet ud fra levende modeller, men er så blevet til generelle skildringer af kokken, kvinden eller piccoloen. Selvom de nogen gange næsten er karikaturer, så har de bevaret en troværdighed, man tror på at der bagved figuren på billedet har været et menneske. Han maler ofte hel eller halv figur, så hænderne kommer med. Det er flot at se hvordan han med grove penselstrøg er i stand til at få også hænderne til at leve, og det er ikke uden grund at netop disse skildringer er blevet nogle af hans mest populære.
Rød – meget rød
Den røde farve har fascineret Soutine gennem hele hans karriere. Hvis det ikke er en rød uniform eller tøjet, så er det læber, tomater eller halstørklæde der lyser op i kraplak eller cadmium rød på billedet. Ved første blik oplever man det som rene røde flader, men der er arbejdet meget med farvens tonalitet for at beskriver den figurlige form. Sammen med hans livlige penselføring er det blevet et af hans kendetegn og måske også det der har placeret ham lidt nede på pariserskolens rangliste. Trods denne “naive” eller snarere dristige måde at bruge farver på, så er han i stand til at holde den røde på plads i billedet ofte med en helt mørk baggrund.
Huse der snor sig
Soutine tog sig lang tid til at male sine portrætter og var utilfreds med at modellerne sank sammen eller faldt i søvn. Så var landskabs- og bybilleder noget nemmere at have med at gøre. Han maler bla. nogle pragtfulde bybilleder hvor huse og træer vrider sig mellem hinanden. Det er måske hans påvirkning fra Van Gogh man kan se, men han går endnu videre end hollænderen. Nogle af hans landskaber er næsten helt abstrakte og helt sublimt bliver det i udstillingens bedste billede “Bakke ved Céret”. Måske er der i billedet et hus på toppen af en bakke, men resten er et orgie i farveklange lagt på i tykke lag. Den amerikanske kunstner Alice Neel omtaler Soutines landskabsbilleder som “nedstyrtende” og “vanvittige”og mener at de er ekspressionistiske. Dette er nok ment i en lidt bredere betydning. Han var i kraft af sin isolerede position i Paris´ kunstnerliv ret upåvirket af tidens mange nye kunstretninger som fx kubisme og fauvisme m.fl. Han havde sin helt egen måde at male abstrakt på!
Det sete og forvandlingen
Soutine begyndte at male landskaber efter en længere periode med portrætmaleri og han tog den karakteristiske forvrængning af portræt figurerne med sig ind i landskabsmaleriet. Det sete var stadig vigtigt for ham, så hvor forvandlet end hans huse fremstod, så havde de et modstykke i virkelige bygninger. Der er på udstillingen et par malerier af et træ på torvet i Vence. De er begge mærkeligt ude af synk med den stil som vi kender Soutine for. Det ene med et meget løst malet træ og det andet er malet så man næsten tror det er af Van Gogh. Soutine er enormt produktiv, men også meget selvkritisk, hvilket resulterede i at han destruerede en stor del af de billeder han havde malet i Sydfrankrig. Så kan man jo bare gyse ved tanken over hvad der er gået tabt!
De sene portrætter
I løbet af sin karriere maler han hundreder af figurmalerier og man kan se hvordan han med tiden nærmer sig det mere traditionelt figurative. Sent i livet maler han flere billeder af tjenestepiger hvor det forvrængede næsten er væk. Her er det kun farven som udtryksmiddel der er tilbage, gode billeder, men uden den dristighed han havde som ung. Soutine var en ret excentrisk og sky kunstner, hvis liv vi ikke ved så meget om. Vi ved dog, at efter at han var kommet til penge, flyttede han ustandselig rundt i Paris, ofte flere gange på et år.
Tidslinjen
Udstillingen er med Louisianas sædvanlige grundighed kurateret og sat op i museets østfløj – den lange gang under jorden. I denne får udstillingen en naturlig tidslinje gennem Soutines oeuvre og en fin nærhed til værkerne. Malernes maler er ledsaget af et fyldigt katalog med virkeligt gode tekster om Soutine og hans samtid.
Chaïm Soutine – Mod strømmen
Frem til d. 14 juli 2024
Louisiana Museum of Modern Art
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
…………