Et stor udstilling viser hverdagslivet på Grønland indfanget af fotografer i tre forskellige tidsperioder.
Som små farveklatter spredt ud i det mægtige grønlandske landskab lå husene i minebyen Qullissat indtil 1972. Byen var blev grundlagt i 1924, men skulle nu nedlægges, (søg selv mere på “Qullissat” ). På papiret måske en nem sag, men i de næsten 50 år byen havde eksisteret, var den jo blevet til “hjem” for mange af beboerne. Deres venner boede der og de havde familie der var begravet der. Så hvorfor valgte man at nedlægge byen i stedet for at lade beboerne vælge selv?
Dokumenteret utryghed
Teit Jørgensen skildrede for 50 år siden hvordan de grønlandske familierne levede inden lukningen. I smukke sort-hvide fotos viste han hverdagen, hvor børnene lege med rifler som en forberedelse til at blive jæger og hvor man parterede og fordelte en fanget hval, alt sammen noget der ville blive svært hvis man skulle bo i en moderne boligblok langt væk.
Teit Jørgensens fotografier gør udstillingen æstetisk flot samtidig med at de dokumenterer det skete. De mange billleder skildre tilsammen stemningen i et lille samfund der er trykket af usikkerhed. Nogle af de unge ville nok gerne til en større by, men hygger trods alt fint med bal og kæresterier. Et skønt foto viser en gruppe børn siddende i en papkasse ude på et mægtig fjeld med store golde grusskråning. Den kantede papkasse er fyldt med liv og leg, et billede der indkapsler hele historien med stille poesi. På den fint ophængte udstilling er flere af disse gode billeder.
Ung grønlands fotograf
På 1. salen udstiller den unge grønlandske fotograf Inuuteq Storch. Han går tæt på livet blandt unge grønlændere idag. De hårdt beskårne billeder tager os med ind til superman og hans kat og rundt mellem halvnøgne kroppe og tatoveringer. Nogen gange bliver motiverne så universelle at de kunne være taget hvor som helst og det er vel en af hans pointer. Grønland er jo en del af den moderne verden. Den samme hverdag som Teit Jørgensen skildrede for 50 år siden, bliver her vist med en ny slags plastikdug og kærester der krammer som de altid har gjort. Innuteq Storch giver med sine billeder en meget intens og kontant skildring af livet i Sisiumut, og de to udstillinger supplerer hinanden rigtig godt.
Magthavernes billeder
Inuuteq Storch har fundet grønlands første fotograf frem og meget prisværdigt restaureret hans billeder. På udstillingen kontrasterer han disse gamle fotos med sine egne. Det er tydeligt at fotografen John Møller var magthavernes fotograf. Hans veludførte fotografier skildrer mest mænd i uniform og deres familier – alle danske. Selv den grønlandske nationaldragt bliver båret af en dansk kvinde.
Fotohistorie
Man kan således også se udstillingen som eksempler på fotografiets udvikling, hvor synsmåder og teknik ændrer sig, fra en indigneret hvid mands skildring af et overgreb, over en ung grønlænder der viser sin egen verden indefra – og tilbage igen til den tid hvor John Møllers fotografier er mere håndværk end en kunstart. Aktuelt på Louisianna har den indiske fotograf Gauri Gill forholdt sig til den samme problematik, istedet for at fotografere selv, har hun ladet de mennesker hun interesserer sig for, fotografere deres egen dagligdag.
Der er bag begge fotoudstillinger bøger der fortæller mere om baggrunden for billederne, men lidt mere formidlende tekst på selv udstillingen ville have været en god ide.
Grønlandske øjeblikke – Inuuteq Storch / Teit Jørgensen
Udstilling på Nordatlantens Brygge frem til 29. maj 2023
Billedtekster:
Foto 1
Teit Jørgensen bliver vist i stueetagen
Foto 2
I midten ses en stribe af Inuuteq Storchs farvefotos omgivet af John Møllers restaurerede billeder.