Whole og Truth Is Like Poetry er begge titler på engelsk, dette passer fint med at hovedparten af de besøgende i kunsthallen tilsyneladende er turister. Kunstnerne har dog forsøgt at forklare titlernes betydning til os indfødte. Wholes – er en hybrid mellem ordene helhed og hul, som en sæk der både kan holde noget inde og vise noget frem. Truth Is Like Poetry henviser til at sandheden er aldrig endegyldig, men altid æstetisk – titlen stammer fra filmen The Big Short, der handler om finanskrisen i 2008, sætningen efterfølges af: “…and most people fucking hate poetry.” Det kan man så prøve at få mening i på udstillingen.
Spejle kan noget specielt
Når man mange gange har besøgt Kunsthallen Nikolajs udstillinger, er udstillingen Truth Is Like Poetry ganske befriende. Det gamle kirkerum der nu er en del af kunsthallen, er helt ryddet for skillevægge og fremtræder flot med højt til loftet. Det der fanger øjet først er et stort rundt spejl som Mikkel Carls har sat til at dreje rundt oppe under loftet. Spejlet viser rummet skåret af i store bløde buer, et kvart orgel, et halvt vindue og en trediedel gotisk spidsbue. Spejlet får os til at se rummet på en ny måde, man skal bare stå stille og lade spejlet rotere. Endevæggen er dækket af nogle blygrå plader og langs siderne står der store kuber i samme farver. De er med til at neutralisere nogle af kirkerummets signaler fra fortiden. Det helt runde spejl og de ligesidede kuberne taler dog formmæssigt ikke så godt sammen med spidsbuerne og rummet iøvrigt, men det er vel meningen.
Simultan kontrast
Der er lyserød film foran de store vinduer, dette giver hele lokalet et behageligt skær på en dag hvor solen skinner. Det er et greb der både bevarer og forandrer rummet, lyset falder blødt igennem de solide gamle kirkevinduer og byen udenfor holdes på afstand. Som sideeffekt får man oplevelsen af den simultankontrast det røde lys skaber. Alle skygger bliver grønne og det er ganske flot hvis man ser efter.
To slags rum
I Kunsthallens sidegalleri Platformen, har Laurits Malthe Gulløv og Rebekka Elisabeth Anker-Møller også arbejdet med at fortolke udstillingsrummet på en ny måde. I Wholes er kirkens fresker dækket af hvide plader, vi ser dem kun gennem huller der pointerer små udsnit af den fortælling der ellers dominerer rummet. De organisk udformede huller i væggene vækker vores nysgerrighed, man bliver nødt til at kigge! Jeg får mindelser om Le Corbusiers kirke i Ronchamp og det er ment som en ros. Udstillingsvæggene kan siges at udgøre en slags barrikade mellem to forskellige kunst-rum; et der er belyst hvor vi befinder os, og ét med fresker der er henlagt i mørke.
Netskulpturer
På gulvet i rummet er der udstillet metalnetskulpturer der minder om store sluser eller filtre. Man forbinder dem umiddelbart med hullerne i væggen, de virker som konstruktionstegninger til en forbindelse mellem udstillingsrummet og væggene bag gipspladerne. Skulpturerne er ikke udstillede på podier, de ligger som nævnt på gulvet. Kunstnerne siger selv: ”Udstillingen er særligt udviklet til Nikolaj Kunsthal og undersøger overordnet forholdet mellem det isolerede og det forbundne. Hvornår bliver noget anset for at være en selvstændig helhed? Og hvor meget skal noget være integreret i sine omgivelser for at blive opfattet som del af en sammenhæng?”. Som altid er Kunsthallen Nikolaj ikke bange for at gå til kanten i deres udstillinger og det er godt og seværdigt.
Laurits Malthe Gulløv x Rebekka Elisabeth Anker-Møller, Wholes
frem til 30. juli 2023
Platform, Nikolaj Kunsthal
Mikkel Carl: Truth Is Like Poetry
Frem til 30. juli 2023
Nikolaj Kunsthal, Nedre Galleri
………………………………………………………………….
Billedtekster
Foto1
Fra Wholes
foto 2
Fra Truth Is Like Poetry